Charlotte indehaver
Jeg har en alenlang uddannelses- og kursus oversigt startende i 2006 nedenfor. Ønsker du nærlæsning er det en mulighed, men her er i korte træk, hvad du kan forvente fra mig:
CND GRAND MASTER: AKRYL, GELÉ NEGLE FORSTÆRKNING OG FORLÆNGELSE MED SPECIALE I NEGLEBIDERE
SPECIALE I REPARATION AF STORETÅ NEGLE
CND SHELLAC: FINGRE OG FUSSERCND CREATIVE PLAY GELPOLISH: FINGRE
CND VINYLUX: PÅ BØRN OG UNGE
NAIL ART: KOM MED DIN IDÉ
HÅRFJERNING:
PANDHY'S SUGARING OG HEVI SUGARING
PERRON RIGOT VOKS
BRYN OG VIPPER:
HENNA BROW STYLING
LASH LIFT
BROW LIFT
Du bestiller tid på www.NailChaBell.OnlineBooq.dk
Mine uddannelser
Min uddannelse som CND Akryl negletekniker startede i sommeren 2006. I 2007 bestod jeg basis eksamen, hvor modellens negle forlænges på tipper. Den ene hånd støbes med hvide kanter og den anden hånd støbes i gennemsigtig og skal desuden lakeres rød.
CND Master Akryl
Jeg gik hurtigt i gang med min Master uddannelse som bestod af Anatomi og anomali, Balancering, Custom Blended Manicure og Skabelon kurser. Efter eksamen blev jeg Master i akrylnegle og med denne udvidede akryl eksamen åbnede jeg Nail Cha Bell (Negle Charlotte Smukke)
den 01.07.2008
i Danmarksgade 25, kælderen i Esbjerg.
Marine Spa Pedicure Master
Cnd har den skønneste pedicurebehandling med lækre, velduftende, eksfolierende og fugtende produkter. Uddannelse i denne serie er en del af Master eksaminerne.
CND Basis Gelé
Jeg kunne godt tænke mig, at uddanne mig til CND Grand Master, men først skulle jeg igennem Basis Gelé uddannelsen. Den foregår nøjagtig som Basis Akryl uddannelsen. Den bestod jeg med et flot tital.
CND GRAND MASTER
I september 2011 var det tid til den største eksamen overhovedet indenfor CND negleteknik. Modellens negle skulle opbygges i gelé. Den ene hånd på tipper og den anden på skabelon. Geléen skulle Custom Blendes, så både den hvide til smilekanterne og den lyserøde til neglepladen, skulle tones til modellens hudfarve, så neglepladen kunne forlænges ud over den naturlige længde. Bagefter skulle en avanceret teoretisk eksamen bestås. Den omhandlede alt indenfor manicure, pedicure, produktkendskab, fileteknikker, støbeteknikker, neglesygdomme osv. Endelig kunne jeg kalde mig CND Grand Master, negletekniker på et avanceret niveau.
CND Shellac
I maj 2010 så CND Shellac dagens lys. Det produkt revolutionerede hele negleindustrien. Verden og lille Danmark fik produktet på samme dag og jeg var med fra dag 1. Min salon blev Certificeret Shellac Salon. Siden har jeg taget kursus i Master Painter 1 og 2, hvor der læres forskellige teknikker, så kunderne kan få de flotteste design kreeret i Shellac.
Så skulle vi hjem og øve i halvanden måned. Til eksamensdag startede vi ud med hårfjerning i hele ansigtet. Derefter brazil på model med tre mm. korte hår. Arme og hænder med lange sorte hår. Vi bestod alle tre.
Et nyt gelé mærke har indtaget klinikken. Vi er meget begejstrede, for der er mange forskellige viskositeter og farver, og så holder det fantastisk på kunderne.
Ved Brow Henna Styling måles ansigtet op med en sytråd påført en sort farve. Derefter tegnes brynene op med hvid blyant og den blandede hennafarve lægges på i en meget skarp optegning. Virker i cirka 25 minutter. Farven aftages med vand, hvorefter der lægges en lille bryn makeup, så brynene er virkelig flotte.
ELLEEPLEX PRO FUSION er de nyeste produkter til Lash- og Brow Lift. På kurset blev vi to kursister først undervist i teori selvfølgelig. Derefter så vi på, mens Sandi (fra BLOOME i Grindsted) kreerede det smukkeste Lash Lift på en model. Det så ret nemt ud, så vi fik hver to modeller, som også fik virkelig smukke vippebuk.
Herunder ses et udvalg af mine mange eksaminer og endnu flere kurser.