Følg med i klinikkens udvikling

12.12.2023

Så er det snart jul

Her sidder jeg med en slem influenza, som jeg muligvis kan takke en kunde for.
Hvis du er syg, så meld din aftale fra. Andre mennesker i lønmodtagerjob, får løn selv om de er syge.
Som selvstændig erhvervsdrivende får jeg kun løn, når jeg kan forkæle kunderne.

Så vær lidt large og vis hensyn. Hvis du afmelder din tid 24 timer før, kommer det ikke til at koste dig noget. Til gengæld koster det mig en dagløn hver dag, jeg er syg.


20.05.2022

Invitation til RECEPTION

Jeg har nu flyttet klinikken til Torvegade 4. Derfor vil jeg gerne se kunder, forretningsforbindelser, venner af huset og familie til fremvisning af de nye lækre lokaler.
Så fredag, den 20. maj inviteres du på rundvisning, lidt godt til ganen og hygge fra klokken 13.00 til 17.00.
Jeg glæder mig til at hilse på dig.


29.04.2022 TIL 10.05.2022 

Nail Cha Bell flytter
KLINIKKEN ÅBNER ONSDAG DEN 11. MAJ I NYE LOKALER.

Så er der igen store forandringer i Nail Cha Bell.
Jeg flytter klinikken til Torvegade 4, stuen til venstre, 6800 Varde.

Den lykkelige grund er, at der kom et fantastisk lokale til udleje i midtbyen, og det har jeg længe ønsket. De nye lokaler byder på flere muligheder, hvilket betyder, at Louise kommer til at blive en del af klinikken igen.
Louise vil som sædvanligt lakere flotte negle med lækre og kreative designs og forstærke neglene.
 


12.03.2022

Mens Hair Removal

Jeg har været på inspirations kursus med Jack Dunn, som er specialiseret i hårfjerning på mænd. Han viste teknikker til hårfjerning af næse- og øre hår, mave, brystkasse, lænd, ryg og skuldre.


17.04.2021

Lash lift og brow lift

elleebana LASH LIFT og BROW LIFT tilbydes nu i klinikken.
Årets første kursus dag, hvor jeg lærte at style de smukkeste vippebuk med produkterne fra elleebana.
Det er en behandling, jeg har store forventninger til, da forskellen fra dine egne naturlige vipper før og efter buk er til at få øje på. Det er altså en behandling, hvor der ikke sættes kunstige hår på.
Har dine brynhår hvirvler, eller vender nogle hår forkert i forhold til det perfekte bryn, er et brynløft redningen. Bryn løft skabes med de nyeste produkter ELLEEPLEX PRO FUSION fra elleebana.


06.04.2021

Corona afsluttet!


Så blev tilladelsen til åbning endelig givet.
Den største forandring Corona har gjort, er at Louise desværre ikke længere er en del af klinikken.
Til gengæld er klinikken forandret. Louises tomme negleområde har givet plads til et stort pedicure podie, så det bliver meget lettere for kunderne at få ordnet fusserne.
Skænken er forvandlet til en disk med Nail Cha Bell malet på fronten. Det er blevet så fint.


01.03.21

Jeg håber, at Corona tillader åbning igen. 

Klinikken har været hårdt presset det sidste år. 
Corona lukningen i foråret skabte ønsket om en lavere husleje, og min nabo Lars søgte mere plads, så vi byttede butik. Huslejen blev mindre og lokalet blev meget mindre.

Selv med kompensation for det meste af Louises løn i de 5 måneder, hvor hun var hjemme, og kompensation for omsætningstab, mangles der mange tusinde kroner i at balancere 2019 omsætningen. Det er næsten som om, jeg skal ud at finde kunderne igen.

Lukningen siden 19.12.20 har absolut ikke gjort økonomien bedre. Derfor kan klinikken desværre ikke længere oppebære en acceptabel løn til både Louise og mig. 
Vi har gennemgået mange forskellige løsningsmodeller, men fakta er, at lønnen afhænger af antal af behandlinger og salg  i klinikken.
Med så mange lukkedage og færre kunder bliver omsætningen for lille til os begge. Derfor er den sørgelige konsekvens taget, og Louise stopper i klinikken fra marts 21.

Når tiderne skifter og kunderne er tilbage og omsætningen er som før Corona, ønsker vi begge at Louise kommer tilbage i klinikken, men for nu vil jeg ønske Louise alt det bedste for fremtiden. 

31.12.2020

Vi ønsker alle vore kunder et fantastisk godt nytår med mange lykkebringende stunder.
Det håber vi også vi får, og vi håber, at Corona ikke bliver en magtfaktor igen senere på året. Vi vil så gerne arbejde i klinikken hele året 2021. 
 

18.12.2020
Endnu engang har vi haft sidste arbejdsdag i forbindelse med Corona restriktioner.
Vi håber at kunne starte mandag den 18. januar 2021, men erfaringen viser, at det nok bliver senere.
Vaccinen er godkendt og mange er allerede vaccineret, så det er godt.
 

8.10.2020

Henna Brow Styling

Både Louise og jeg har været på kursus I Henna Brow Styling. 

Brynene opmåles først med tråd, hvorefter faconen tegnes. 

Der blandes en naturlig farve til ansigtet. Vi har mange farver, så vi finder en der passer perfekt. Farven lægges på og trækker cirka 25 minutter. Farven aftages med vand. Du kigger dine bryn. Vi afslutter med en lille let brynmakeup, som du instrueres i, så du kan kreere looket derhjemme.


26.10.2020

Vores og din sikkerhed ved Corona

Endnu engang er der nye restriktioner.

Når du kommer til klinikken, skal du have mundbind på inden du går ind. 

Derefter går du til vasken og vasker hænder og negle med sæbe og neglebørste. Der ligger et personligt og rent håndklæde til dig. Sprit dine hænder af og sæt dig til neglebordet. 

Vi har en ret stor plexiglas plade mellem os, så når du sidder på din plads, kan du tage mundbindet af. 

Mellem hver kunde tages alt af bordet, så det kan aftørres og sprittes. Alt hvad kunden har rørt ved sprittes af. Der kommes nye håndklæder på til næste kunde. 


01.06.2020 

Lokale bytning

Naboen Lars og jeg har byttet butik. Adressen er den samme, men lokalet er en del mindre, og både Louise og jeg har fundet os til rette. Til gengæld er der ikke længere vente lounge, så vi beder alle om at komme alene til deres behandling.


20.04.2020

Corona beskyttelse i klinikken

Der er sat barrierer op mellem kunde og behandler og ved disken. Alt sprittes af mellem kunderne. Håndtag på dørene, bord, lamper, hængebarrierer, stole og så videre.


o2uYTYRSvmMc6ti9Rsg6Ajpg
I Nail Cha Bell gør vi gør alt for at beskytte både os selv og vores skønne kunder. Så du kan roligt besøge os, selv om Danmark endnu ikke er åbnet overalt.

0bxTh2ZlSIGrybnzOpICAjpg


26.8. - 30.8.2019

ALL ABOUT BROWS

Jeg valgte endnu engang et af Majken Villefrance Vikkes kurser i mikropigmentering, for at opdatere og finpudse mine teknikker.
Dette kursus er, som navnet siger, kun omkring bryn. Tidligere har jeg været på kursus i Powder Brows, Eyeliner og Vippefortætning og Læbelinie med kontur også med Majken som underviser.
Tendensen er, at kunderne vil have bryn, og derfor valgte jeg dette kursus for at kunne tilbyde flere teknikker til pigmentering af flotte bryn. 

Her lærte vi især en shading teknik med Nano nål, som er de tyndeste nåle på kun 0,25 og 0,20 mm. Til denne teknik bruges kun én nål, hvor vi tidligere har brugt 5 nåle siddende i en rund formation til bryn. 


9.03 - 10.03.2019

Messe i Varde Fritidscenter

Vi havde fokus på hårfjerning fra næsen, og havde rigtig mange mænd i stolen og lidt færre kvinder.
Både Louise og jeg havde vores negleborde med. Her tilbød vi en prøvenegl, så kunden kunne få en idé om, hvordan vi kan trylle.En rigtig fin messe med mange input. Vi har bestilt samme plads i 2020.



14.01.2019

Perron Rigot voks i klinikken

Det anerkendte franske voks mærke Perron Rigot har vi fået i klinikken. Vi øver stadig.


11.12.2018

Louise og jeg har været på kursus i Light Elegance

Insight Cosmetics Group har fået et nyt gelé mærke i forhandling. Det ville vi lære at kende. Kurset var GRATIS! Det er vi IKKE vant til fra ICG. Godt nok en lille køretur til Århus - det er vi så til gengæld vant til. De bedste fem kursus timer vi har brugt. Selv jeg synes, at gelé kan blive sjovt igen. Der er så mange muligheder i produkt linjen. Vi lærer hver dag, og vi kommer til at købe mange nye geléer hjem. Glæd jer.


2.7.2018

Louise er ansat i klinikken

Louise er allerede uddannet i CND Shellac og ved at uddanne sig til CND Brisa Gelé negleteknikker. Smukke lange negle er Louises vartegn - jo længere jo bedre. Desuden er Louise uddannet ved SOPH ACADEMY i Elleebana Lash Lift. Deres tekniker og væsker giver de flotteste vippebuk.


17.6.2018

10 års jubilæum

I dag er det præcis 10 år siden, jeg havde min første kunde i Nail Cha Bell i kælderen i Danmarksgade i Esbjerg. Det er utroligt som tiden er gået med mange skønne kunder gennem klinikken. Før åbningen af klinikken på fast adresse, kørte jeg ud til kunder og behandlede dem i deres eget hjem. Så egentlig startede jeg min neglekarriere allerede i 2006.

Det spørgsmål, jeg altid har fået er: "Kan man leve af at lave negle?" Tjaaa, det kan man godt, men der bliver aldrig en indtægt, som man kan leve i luksus af. Laves der en behandling, som kunderne er glade for, og de gerne kommer igen og igen for at få, ja så kan man leve af det. Jeg har det bedste job, jeg kan forestille mig. Tak for alle årene.


07.06.2018

Creative Play Gel Polish

CND har endelig lanceret et gelé lakerings system.

  • Ligesom med CND Shellac er Creative Play Gel Polish en lakering, der hærdes i uv-lys.   

  • Creative Play Gel Polish er hårdere end Shellac og dermed måske bedre til bløde naturnegle. 

  • Gelé har ingen mikro tuneller igennem produktet, som Shellac har. Det betyder, at aftagningstiden er 20-25 minutter, hvor det med Shellac er 8-10 minutter.

  • Det der kendetegner CPGP er de fantastiske creme farver, shimmer, pearl, metallic og mange andre effekter, som kan leges med (Creative Play) på en helt anderledes måde end CND Shellac. 

  • En anden ikke så åbenlys fordel er, at lakeringen er tyndere end Shellac, så ovenpå akrylnegle giver det en slankere negl, som vi alle ønsker.

  • Prisen for lakering med CPGP og Shellac er ens.


        creative-play-swatch-panel-1jpg
Her er et lille udsnit som viser, hvad du kan forvente. Jeg har cirka 80 forskellige farver. PLUS jeg har neglelakkerne, som du kan købe med hjem til lakering af for eksempel fødderne.
Jeg glæder mig til at introducere dig for nyheden.


04.11.2017 

Julemesse Varde Biler

Lørdag den 4.11.2017 klokken 10 - 17.
Søndag den 5.11.2017 klokken 10 - 16.

Annonce julemessejpg


Nail Cha Bell tilbyder også på messen

Bestil tid på messen - få én behandling med 25% rabat

  • Shellac på naturnegle på fingrene
  • Shellac på naturnegle på fødderne 
  • CND Grand Master akryl negle forlængelser
  • Pandhy's Sugaring hårfjerning
  • Powder Brows mikropigmentering
  • California Sunless Spray Tan
Kom endelig forbi og få del i de mange gode tilbud fra 33 udstillere. 

iPad 270917 666PNG


25.10.2017 

Mit flotte logo er opdateret

Kristina min kreative søster har håndtegnet og computer redigeret logoet for flere år siden. Jeg manglede dog et perfekt billede at sætte ind på min side. Efter nogle timer ved computeren er det nu i perfekt harmoni med mine ønsker. Fantastisk flot. Jeg er glad. Tak Søs.

NailChaBell Logojpg